Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende gasart, som findes i jordens undergrund. Man kan hverken se, lugte eller smage radon, men gassen kan alligevel forårsage store problemer i hjem, på arbejdspladser og andre steder, hvor man opholder sig indendørs i længere tid. I denne artikel beskriver vi mange af de væsentligste forhold omkring radon, men for yderligere information og særlige vinkler kan du se nærmere i vores videnscenter om radon.

Fakta om radon

Radon er naturligt forekommende. For at forstå hvorfor der findes radon er det værd kort at beskrive hvordan radon fremkommer. Overalt i undergrunden, både i Danmark og uden for landets grænser, findes grundstoffet radium (ikke at forveksle med radon). Nogle vil måske kunne huske radium fra kemi- og fysiktimerne, hvor det indgår som grundstof nr. 88 i det periodiske system. Det er når dette grundstof henfalder, at radon dannes som en såkaldt ædelgas, der derved kan sive op gennem jorden. I sig selv er det altså tale om en helt naturlig proces. At det så skaber nogle alvorlige problemer for menneskers helbred er grunden til at radon er kommet i såvel myndighedernes som mediernes søgelys i de seneste 10-20 år.

Hvad er problemet med radon?

Konkret er problemet, at radon som beskrevet siver op af jordens undergrund, og herved også trænger ind i bygninger og medfører, at luften i vores huse bliver radonholdig. Radonkoncentrationen vil typisk kunne være 1.000-10.000 gange større i undergrunden end det der kan måles udendørs. For sidstnævnte gælder det typisk at der vil måles omkring 5 Bq/m3.  Radon trænger dog også ind i huse og andre bygninger, fordi lufttrykket indenfor er lavere end udenfor. Da radon er en luftart, kan gassen trænge igennem selv helt små revner og utætheder i bygningernes fundament. Dette er noget som kan være overraskende for mange, da de umiddelbart mener at deres bygning er tæt for revner og sprækker. Det er dog ofte meget svært at vurdere om huset faktisk er tæt mod radon, uden at have foretaget en måling. I flere tilfælde ses det også at radon kan sive op langs rørføringer og andre installationer.  I Danmark har landsdækkende undersøgelser vist, at omkring 350.000 huse har et for højt radonniveau i indeklimaet. Ingen huse vil være helt fri for radon, men der er afgørende at man ikke har et for højt niveau. Den eneste måde at fastslå radonniveauet er at måle det. 

Radon og dit helbred

Forskningen har i de senere år været større inden for radon. Særligt er det blevet bedre dokumenteret, hvad de helbredsmæssige konsekvenser er, og det har været med til at øge kravene fra myndighederne. Det er tankevækkende, at der hvert år dør flere af lungekræft forårsaget af radon, end der dør i trafikken. Blandt andet set i dette lys, giver det god mening at der fra myndighedernes side er øget opmærksomhed på de negative sundhedsmæssige konsekvenser ved radon. Hvis du er interesseret i vide mere om de officielle anbefalinger, kan du bl.a. finde nyttig viden om radon hos Verdenssundhedsorganisation WHO.

Bygningsreglementet afspejler også denne virkelighed, og kravene til radonsikring er blevet væsentligt forøget over de seneste 10-20 år. Bygningsreglementet 2010, 2015 og 2018 stiller nu krav til mængden af radon, der findes i indeluften i nye bygninger. Hvis du er interesseret i at vide nærmere om dette er det særligt værd at se nærmere på SBI anvisning 223 (radonsikring af nye bygninger), 247 (radonsikring af eksisterende bygninger) og 270 (måling af radon i bygninger).

Radon er faktisk ikke i sig selv sundhedsskadelig. Det er når radon henfalder at der dannes radioaktive stoffer, de såkaldte “radondøtre”. Det er ved dette henfald at såvel radon som “radondøtrene” alfastråler, som kan beskadige levende celler når de kommer i kontakt. Særligt radondøtrene, der er kemisk aktive, bindes forholdsvist nemt og effektivt og kan således bl.a. sætte sig på lungevævet ved indånding. Det er af denne grund at radon særligt er kendt for at øge forekomsten af lungekræft. 

Anbefaling for radonniveauer

De danske anbefalinger (og krav for nybyggeri efter 2010) går på, at niveauet ikke bør overstige 100 Bq/m3. Kravene er naturligvis ikke gældende for bygninger fra før denne tid, men det er nærliggende, at man som ejer af en ældre bygning overvejer, om man ønsker at bebo og anvende en bygning, hvor niveauet overstiger dette væsentligt, idet det kan medføre en øget risiko for udvikling af lungekræft samt leukæmi for børn. 

På vores øvrige sider kan du læse meget mere om radon og blandt andet få klarhed om sundhedsmæssige risici, hvordan du får afklaret, hvad dit radonniveau er, hvor du opholder dig samt ikke mindst hvad du kan gøre for at nedbringe radonniveauet.

Radonmåling - hvordan gøres det?

Vi har gjort det så nemt og billigt som muligt for alle selv at foretage en radonmåling. Den anbefalede målemetode er ved hjælp af lukkede målebokse, den såkaldte "sporfilmsmetode". Denne metode anbefales af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Sundhedsstyrelsen, da præcisionen er større og giver grundlag for at beregne en årsmiddelværdi.

Digitale radonmålere kan også være en god løsning til at få en indikativ måling og ikke mindst til at se hvordan niveauerne svinger over tid. Ideelt kan man kombinere en måling med målebokse og en digitale radonmåler.