Radon og dit helbred

I Danmark er radon et problem i flere tusinde boliger og øvrige bygninger. Radon er en radioaktiv gasart, og det er gennem årene blevet påvist, at den kan være kræftfremkaldende. Radon trænger ind i din bolig fra undergrunden. Det kan også komme fra byggematerialer såsom tegl og beton. Dog er radonstråling fra disse materialer ikke den værste synder. Hvis boligen har utætheder eller revner, kan radon nemmere trænge ind i din bolig. Dette kan have en effekt på din sundhed på længere sigt.

Radon kan være et problem for dit helbred, da gasserne fra strålingen bliver nedbrudt til radioaktive stoffer, som kan blande sig med både røg og støv. Hvis du inhalerer partiklerne, vil disse komme ned i dine lunger, der så bliver udsat for den farlige stråling. Det er ikke muligt hverken at smage, føle eller lugte radon. Derfor kan du heller ikke vide, om din bolig har et for højt niveau af radon, medmindre du foretager en radonmåling. I Danmark estimeres det, at radon årligt forsager 300 dødsfald i forbindelse med lungekræft.

Både rygere og ikke-rygere kan blive udsat for radon. Det er farligt for dit helbred, hvad enten du ryger eller ikke ryger. Dog er det dokumenteret, at radon er farligere for rygere end ikke-rygere, da rygere i forvejen er i større risiko for lungekræft, og desuden er kombinationen af de to ting yderligere skadelig. 

Dog har Sundhedsstyrelsen også fundet ud af at ikke-rygere også påvirkes af radonstråling. Hvis en ikke-ryger bliver udsat for et for højt niveau af radon i længere tid af gangen, kan dette også resultere i radonrelateret lungekræft. Det er derfor sundhedsskadeligt for både ikke-rygere og rygere, hvis de bliver udsat for høje radonniveauer i flere år. Den sidste del er vigtig, for der er nemlig tale, om at man skal have være udsat for større radoneksponering igennem længere tid. Det vides ikke præcist hvor lang tid, men det er sikkert, at jo længere tid jo større er risikoen for dit helbred. 

Den maksimale koncentration af radon i hjemmet anbefales til at være på 100 Bq/m3. Det er blandt andet WHO’s samt bygningsreglementets anbefalinger for nybyggede huse, der anbefaler grænsen på 100 Bq/m3. I Danmark vurderes det, at der er flere hundredetusinder af bygninger (boliger, arbejdspladser mv.) med radonkoncentrationer over de anbefalede 100 Bq/m3. Derudover vurderes det også, at der i Danmark er mange bygninger med en radonkoncentration på over 200 Bq/m3, hvilket er et meget højt niveau af radon i hjemmet. Disse tal er estimeret af Sundhedsstyrelsen; blandt andet på baggrund af en større undersøgelse af en række bygninger over hele landet.

Hvis du finder ud af, at din bolig har et for højt niveau af radon, bør du gøre noget ved det. Du finder i første omgang ud af, om dit radonniveau er for højt, ved at foretage en radonmåling. Når du kender niveauet, er det nemmere at finde ud af, hvad du skal gøre for at nedbringe radonniveauet i dit hus. Dette kan for eksempel gøres ved udluftning, ventilation, et radonsug eller en radonmembran. Du kan altså gøre mange forskellige ting for at nedbringe niveauet af radon samt for at radonsikre dit hjem eller arbejdsplads. 

Der er meget information om radon på internettet. Det er vigtigt at sortere i denne og sikre at man læser fra pålidelige kilder. En af de førende kilder på området internationalt er World Health Organization (WHO), og deres side om radon og helbred er meget nyttig. Bemærk at siden er på engelsk.