Sundhedsstyrelsen anbefaler denne målemetode for de mest præcise resultater.
Gode til hurtig indikationsmåling og opfølgende målinger
Derfor skal du vælge Radimet:
I henhold til bygningsreglementet findes der anbefalinger angående niveauet af radonindhold i eksisterende bygninger. Hvis radonniveauet måles til over 100 Bq/m3, anbefaler bygningsreglementet, at der bliver iværksat forbedringer og løsninger. Dette kan for eksempel være bedre ventilation, øget udluftning eller tætning af rør. Måles radonniveauet til mere end 200 Bq/m3, anbefaler bygningsreglementet mere omfattende løsninger.
Det kan være sundhedsskadeligt at opholde sig i boliger eller bygninger med for høje niveauer af radon. I Danmark estimeres det, at radon er skyld i omtrent 300 dødsfald om året. Derfor bør der laves radonmålinger i alle typer bygninger – herunder også boligforeninger – i de lavere etager, dvs. kælder, stue og evt. første sal.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om det vil være relevant at få foretaget en radonmåling i netop din boligforening. Det kan være nyttigt at få afklaret forskellige forhold, herunder hvordan man bedst muligt tilrettelægger en radonmåling. Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være hverken dyrt eller besværligt. Det kræver dog, at man gør det rigtig for at få det mest korrekte resultat og dermed kan anvende måleresultaterne til at planlægge eventuelle tiltag til at sænke radonniveauet.
I henhold til byggeloven er det bygningsejerens ansvar, at boliger eller bygninger ikke er sundhedsskadelige at opholde sig i. Da radon kan være sundhedsskadeligt for personer, der opholder sig i boliger eller bygninger med forhøjede koncentrationer af radon, gælder loven også for radon. Uanset ejerforhold og type af bygning er det bygningsejerens ansvar at undersøge og finde en løsning på eventuelle forhøjede niveauer af radon i en bygning eller bolig.
Dog kan alle beslutte sig for at foretage en måling. Hvad enten du er beboer, bestyrelse eller administrator, kan du beslutte, at der skal træffes måling af radon, hvis du ønsker det. Det er altid en god ide at inddrage bestyrelsen i en boligforening i processen, således at så mange som muligt får gavn af resultaterne, og at der bliver fulgt ordentligt op.Som bygningsejer har du et ansvar overfor ejendommens beboere. Dette kan du leve op til ved at foretage radonmålinger i bygninger eller boliger, der kan være udsat for radon. Da radon kan være sundhedsskadeligt, vælger flere boligforeninger at få foretaget radonmålinger. Dette kan afklare, om der er for høje radonniveauer, samt hvilke løsninger eller tiltag, der skal iværksættes for at reducere eventuelle forhøjede radonkoncentrationer. Det behøver ikke at være hverken meget dyrt eller besværligt. Med den rette tilgang kan selv mindre tiltag have en stor effekt.
Der findes et væld af løsninger og tiltag for at reducere radon i de fleste bygninger. Hvis radonniveauet er let forhøjet, kan øget udluftning samt ventilation ofte afhjælpe en stor del af problemet. Hvis radonniveauet er væsentligt forhøjet, skal der iværksættes større tiltag såsom en radonsuger, radonmembran eller lignende.Skal der foretages radonmålinger i en boligforening, er der forskellige retningslinjer, der skal overholdes for at få en præcis måling af radonniveauet. Disse er nogle af retningslinjerne:
- Hvis en lejlighed har kontakt til jorden, skal der måles for radon
- 20 % af lejligheder skal måles for radon
- Mål også for radon i kælderen
- Mål radon i minimum én lejlighed pr. opgang samt etage.
Hvis du skal være sikker på at opnå pålidelige og præcise radonmålinger, som også følger retningslinjerne, er det en god idé at få vejledning og råd fra professionelle. Derudover er det bedst at foretage radonmålinger i fyringssæsonen. Fyringssæsonen starter den 1. oktober og varer til og med den 30. april.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en drøftelse om mulighederne i din boligforening eller ejendom.