At købe en radonmåler er ganske simpelt. Der findes flere forskellige udbydere, som os selv, der tilbyder forskellige løsninger. I denne korte artikel vil vi give dig lidt basal viden om radonmålere, så du ved hvilken radonmåler, du skal købe, og hvordan et typisk forløb ser ud.
Først og fremmest kommer dit kommende valg af radonmåler an på din situation. Med situationen menes, om det er til din egen bolig, til en virksomhed eller for eksempel en institution.
Før du køber en radonmåler, bør du tjekke, hvordan radonniveauet generelt er i dit område. Det kan du gøre her.
Uanset niveauet på radonkortet er det vigtigt at vide, at niveauerne varierer meget på helt korte afstande. Med andre ord er radonkortet ovenfor blot en indikation. Du vil i alle tilfælde være nødt til at få foretaget en måling, hvis du vil være helt sikker på niveauet i netop dit hus eller anden bygning.
Til langt de fleste situationer anbefaler vi altid radonmålebokse (sporfilmsmetoden). Dette er også den metode, myndigheder som for eksempel Sundhedsstyrelsen anbefaler. Disse målebokse placeres over vinterhalvåret, da radonniveauet er højest i denne periode, i minimum 60 dage / 2 måneder. Boksene måler i denne periode radon ved, at radonpartiklerne trænger ind i boksen og sætter spor på en plastikfilm, der ligger i boksen. Sammen med informationer omkring perioden, hvilke rum den har været placeret i og adressen, sendes måleboksene til vores laboratorie. Her analyseres måleren, og du får en rapport over, hvad niveauet er målt til.
Vi anbefaler én måler per opholdsrum op til cirka 30 kvadratmeter. Du finder måleboksene lige her.
Digitale målere kan også anvendes af privatpersoner. Disse giver mulighed for at foretage en hurtigere måling, der er mindre præcis end måleboksene, men som egner sig rigtig godt til at give en indikation. Desuden har de digitale målere den fordel, at de kan anvendes igen og igen. Det er således muligt at foretage gentagne målinger og i forskellige rum.
Er du håndværker, og vil du gerne rådgive kunder om radonsikring eller blot yde en ekstra service, eller er du ansvarlig for radon eller indeklima i en virksomhed eller kommune, kan en digital radonmåler være et godt værktøj. Disse giver dig svar med det samme, men de er som nævnt knap så præcise, hvorfor de mest bruges til at se, hvor man kan lave en længere, almindelig radon måling.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller radon generelt.
info@radimet.dk 71 99 29 01