Hvad er forskellen på en radon måleboks og en digital radon måler?

Der er forskellige måder at måle radon på, og man opdeler normalvis radonmålere i to forskellige typer. Radonmålebokse og digitale målere. Disse er beskrevet nedenfor, så du hurtigt kan få et bedre overblik og dermed vurdere hvilken metode, der er bedst for dig. 

1) Radonmålebokse

Disse kaldes også ofte dosimetre (eller sporfilmsmetoden), er de mest normale og dem, der oftest henvises til, når der blot nævnes “radonmålere”. Disse målere er små bokse, som er lavet af en bestemt type plastik, hvor radon kan trænge ind og måles på en sporfilm, der ligger i boksen. 

Denne type målere bestiller, man hos et målefirma, der tilbyder radonmålinger (f.eks. hos os). Som indikation bør man bruge én måler per opholdsrum op til cirka. 30 kvadratmeter. Det vil sige, at har man nogle rum, som er større end 30 kvadratmeter, anbefales det at anvende flere målebokse. Når man modtager måleboksene, placeres de i en måleperiode, som normalvis anbefales til at være ca. 60 dage. 

Når måleperioden er overstået sendes målerne til vores laboratorie. Når du bestiller målebokse hos Radimet, udfylder du information om målingen i vores online system – datoer, adresse og måleboks ID  og du får en frankeret svarkuvert med, så når målingen er færdig, smider du blot måleboksene i kuverten og i en postkasse. 

Med al informationen og måleboksene analyseres sporfilmen i måleboksen på vores laboratorie, og du får herefter en rapport med resultater. Der medfølger desuden en beskrivelse til, hvordan du skal fortolke resultaterne. 

2) Digitale radonmålere

Disse er, som navnet antyder, digitale. Forskellen på disse er, at de har en lille skærm, der giver dig et tal med det samme. Det vil sige, at man reelt set får svaret meget hurtigt i forhold til en traditionel måling. I måleren sidder der en eller flere sensorer, som opfanger radonpartiklerne. 

Udfordringen ved disse er, at de er mindre præcise end måleboksene, som beskrevet ovenfor. Årsagen er, at teknologien stadig forbedres, men også at radonkoncentrationen varierer over tid. For at få det helt rigtige billede af, hvor alvorligt det står til, skal man bruge en radonmåleboks. 

Hvad skal du så vælge?

Vi anbefaler i lighed med Sundhedsstyrelsen altid radonmålebokse. I langt de fleste tilfælde er det denne metode, som vil give dig den mest præcise måling. 

Der, hvor en digital radonmåler giver rigtig god mening, er for eksempel i kommuner, hvor man centralt køber en digital radonmåler for at få overblik over kommunens bygninger. I de bygninger, hvor den digitale måler måler en høj koncentration af radon, kan man så lave en normal radonmåling

Radonmålebokse (sporfilm)
Sundhedsstyrelsen anbefaler lukkede målebokse som den mest pålidelige målemetode til radon.
Digitale radonmålere
Med digitale målere får du på kort tid en god indikation af dit radonniveau og kan foretage ekstra målinger.
Rådgivning
Er du i tvivl om hvilken løsning du skal vælge? Radimet rådgiver dig om den rette løsning.

Kurven er tom