Radonsikring af eksisterende bygninger

Radonsikring af eksisterende bygninger kræver en særskilt forklaring, da tilgangen adskiller sig en del fra radonsikring af nye bygninger. Du vil skulle tage udgangspunkt i det konkrete byggeri, samt de muligheder og begrænsninger denne rummer, og kan sjældent frit disponere, uden at det i hvert fald har større økonomiske og bygningsfysiske konsekvenser.

Radonsikringen skal tilpasses de økonomiske muligheder men også de eksisterende konstruktioner og anvendte materialer. Konsekvenserne ved ikke at gøre dette kan være ganske store – særligt i forhold til udvikling af fugtproblemer –  som i sidste ende kan blive langt dyrere og værre, end radonproblematikken var i udgangspunktet. 

Helt grundlæggende kan de tiltag, man bør overveje i forhold til at reducere niveauet af radon i eksisterende bygninger, opdeles i følgende tre kategorier:

• Ventilation: Der sikres optimal tilførsel af udeluft, så bygningen ventileres korrekt og følger anvisningerne i bygningsreglementet. Det vil sige et halvt luftskifte i timen. Det kan også være gavnligt at reducere lufttrykket forskellen mellem inde og ude.
• Lufttætning: Der sikres optimal tætning af gulvkonstruktioner i opholdsrum; herunder ved at gøre konstruktionen mod jorden så lufttæt som mulig. 
• Radonsug: Der etableres et radonsug under selve gulvets konstruktion og/eller ventileres i underlaget under gulvkonstruktionen. Det kræver, at det er muligt at suge i underlaget under bygningen (det kapillarbrydende lag).

Som beskrevet andetsteds er det afgørende at holde de mulige tiltag op mod det målte radonniveau. Ventilation og lufttætning kan som regel udføres relativt billigt i mindre omfang, hvilket kan have en gavnlig effekt på svagt forhøjede niveauer. Der kan være behov for at udbygge tiltagene og eventuelt kombinere med mere omfattende ventilation/lufttætning samt i sidste ende et radonsug, hvis bygningen i øvrigt giver mulighed for det. Dette kræver en helhedsorienteret vurdering af bygningen samt naturligvis de økonomiske ressourcer, der er til rådighed.

Det er også vigtigt at gøre sig klart, at ikke alle tiltag vil fungere lige godt i alle bygninger og under alle forhold. Tiltagenes effekt skal blandt andet vurderes ud fra konstruktionsmæssige og brugsrelaterede faktorer; hvor meget anvendes bygningen, hvordan samt hvem opholder sig i hvilke tidsrum.

Vi anbefaler at anvende faglig rådgivning, såfremt du påtænker større tiltag end blot øget ventilation. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om de rådgivere, vi har i vores netværk, og som vi gerne henviser til.

De nævnte tiltag i denne artikel er baseret på det danske Byggeforsknings instituts vejledninger, som igen er funderet på såvel nationale som internationale erfaringer. Der er derfor tale om tiltag, som med god sandsynlighed vil have en effekt, men det bør pointeres, at radonsikrende tiltag og deres virkning ikke kan garanteres. Særligt kan mangelfuld udførsel eller forkert diagnosticering af radonkilderne bevirke, at den ønskede effekt ikke altid opnås. Dette understreger blot behovet for anvendelse af erfaren rådgivning samt ikke mindst udførsel.