Hvad koster det at sikre mit hus mod radon?

Indledningsvist skal det præciseres, at man ikke kan reducere radonniveauet til 0. Det skyldes ganske enkelt, at der altid vil være et vist niveau af radon. Selv udendørs luft har radon på 10-20 Bq/m3. Når du tænker på at reducere dit radonniveau, skal målet derfor være at begrænse koncentrationen til under den anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m3, som er den værdi, der anbefales af myndighederne og i øvrigt fremgår i bygningsreglementets anvisninger.

Svaret på spørgsmålet, hvad det koster at sikre dit hus mod radon, er ikke entydigt. Der er mange forskellige tiltag, som varierer fra gratis eller meget billigt til ganske omkostningstungt. Der er også forhold omkring den konkrete bygning, der vil spille ind på prisen.

I SBi’s udmærkede anvisning “Radonsikring af eksisterende bygninger” angives omkostningen som ressourceforbrug og klassificeres som en af følgende tre kategorier: Lille, middel og stort. Dette er et ganske godt udgangspunkt for i grove vendinger at forstå, at der findes forskellige niveauer.

Lille ressourceforbrug/omkostning

I denne kategori hører de tiltag, som kan klares med en begrænset indsats, og som følgeligt er væsentligt billigere end andre tiltag. Eksempler i denne kategori indeholder naturlig ventilation med udeluft (øget gennemluftning), tætning af adgangsveje til kælder og krybekælder samt tætning generelt af eksempelvis. rørgennemføringer, betonplader og andet. Dette er gode tiltag til at reducere svagt forhøjede niveauer, hvis man får målt mellem 100 og200 Bq/m3.

Middel ressourceforbrug/omkostning

Her er der tale om tiltag i mellemklassen, der ligger mellem de billigste og enkleste og de dyreste og mere komplicerede. Eksempler på denne type tiltag indeholder, men er ikke begrænset til: mekanisk ventilation, tætning af etageadskillelser, tætning af installationer mod jord. Denne slags tiltag anvendes i de tilfælde, hvor der er målt og konstateret forhøjede radonniveauer i den pågældende bygning – det vil sige over 100 Bq/m3 – og mere end blot en uvæsentlig overskridelse. Det vil eksempelvis sige 150-300 Bq/m3.

Stort ressourceforbrug/omkostning

Dette er den sidste kategori, som indbefatter de tiltag, som er mest ressourcekrævende og også mest indgribende i bygningsfysikken. Det mest anvendte eksempel i denne kategori er det såkaldte radonsug med eller uden luftindtag. Målet med denne foranstaltning er at etablere et effektiv sug under gulvkonstruktionen, så man suger den radonholdige luft blot og forhindrer indtrængning af jordluft. Denne type tiltag bør fortrinsvist overvejes, når der er konstateret væsentligt forhøjede niveauer, hvilket i praksis vil sige  over 200/300 Bq/m3.

Bemærk at tiltagene, der er givet som eksempler her, kan variere meget i pris, og derfor er der ikke medtaget konkrete priseksempler. En stor del af prisen vil være afhængig af det konkrete byggeri, og der bør derfor indhentes hjælp fra professionel og uvildig rådgivning, samt hjemtages et antal tilbud fra udførende entreprenører. Husk, at du bør anvende erfarne udbydere i denne sammenhæng. Det er ikke alle, der endnu har tilstrækkelig erfaring med at udføre alle former for radonsikrende tiltag, og derfor kan det være en stor fordel at sikre, at det pågældende firma har relevante og gode referencer fra lignende projekter. 

Husk som altid, at du skal være opmærksom på, at visse radonsikrende tiltag kan have effekt på andet end blot radonniveauet. Det er således særligt vigtigt, at man har øje på hvilke indvirkninger, de påtænkte tiltag vil have på fugt- og brandtekniske forhold. Kort sagt kræves der en helhedsorienteret tilgang til det at radonsikre en bygning - her er det nødvendigt at få hjælp fra erfarne rådgivere.