Der er et tydeligt samspil mellem rygning og radon, og risikoen for udvikling af lungekræft er 25 gange større, hvis du både ryger og udsættes for radon. Radon øger risikoen for kræft i lungerne, da radon nedbrydes til andre radioaktive stoffer, som kan sætte sig på støv og røgpartikler. Når du trækker vejret, kommer de radioaktive stoffer ned i dine lunger med partiklerne, hvor en del af partiklerne bliver siddende og afgiver stråling. Dette kan i sidste ende forårsage lungekræft, og det er derfor vigtigt, at du ikke opholder dig i et hus med for høje niveauer af radon.
Dog er radon ikke kun farligt for rygere. Ikke-rygere kan nemlig også udvikle lungekræft på grund af for høje radonniveauer. Det vurderes, at rygere og ikke-rygere har den samme risiko for at udvikle radonforårsaget lungekræft. Men i og med rygere har en større chance for lungekræft på grund af rygningen, kan dette forværre deres situation, når det kommer til radon.
Men det er vigtigt at vide, at radon derfor er farligere for rygere end ikke-rygere. Flere undersøgelser har vist, at hvis folk bliver udsat for radonkoncentrationer på enten 0, 100 og 400 Bq/m3 gennem hele livet, vil det medføre, at fire, fem og syv ud af tusinde ikke-rygere dør af kræft i lungerne. Den samme undersøgelse – blot med rygere – har vist et noget andet resultat.
Her dør 100, 120 og 160 ud af tusinde mennesker, hvilket er et noget større tal end tallet for ikke-rygere. Der er derfor ingen tvivl om, at radon er meget farligt for rygere i forhold til ikke-rygere. Radon er stadig et problem for ikke-rygere, men det er et langt større problem for folk, der også ryger. Det estimeres, at der i Danmark dør omkring 300 mennesker hvert år på grund af kræft forårsaget af radon, hvor de fleste af disse dødsfald er rygere. I dette tal findes der dog også ikke-rygere.
Hvis du vil finde ud af, om du har for høje niveauer af radon i dit hjem, er det en god ide at foretage en radonmåling. Du kan gøre det selv, og det er blevet både nemt og tilgængeligt Du bør helst foretage en radonmåling i fyringssæsonen (mellem oktober og april) for at få det mest nøjagtige resultat. Du kan se vores udvalg af radonmålere her.
Sundhedsstyrelsen anbefaler lukkede målebokse (sporfilm) som den mest pålidelige metode, og dem kan du finde her.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller radon generelt.
info@radimet.dk 71 99 29 01