Aranet One - digital radonmålerAranet One - digital radonmåler

Aranet One

DKK2.595 DKK
På lager

Aranet One - digital måler med løbende overvågning

Følg radonniveauet i din bolig eller på din arbejdsplads – direkte på displayet eller via din smartphone.

Aranet One er en moderne og brugervenlig digital radonmåler, der gør det nemt at overvåge radonniveauet indendørs. Måleren registrerer radon løbende og viser både den aktuelle koncentration og gennemsnitsværdier over 24 timer, 7 dage og 30 dage.

Aranet One giver dig den første indikation af radonniveauet allerede efter ca. 10 minutter. Det gør den særligt praktisk, hvis du står over for et huskøb og gerne vil have en hurtig indikation af radonniveauet i den bolig, du overvejer at købe.

Du kan dermed få et første indtryk af radonforekomsten, inden du træffer din beslutning. Vær dog opmærksom på, at radonniveauet varierer over tid, og at en kort måling ikke kan erstatte en egentlig langtidsmåling. Jo længere måleperioden er, desto bedre et billede får du af det gennemsnitlige radonniveau.

Se radonniveauet med det samme

Aranet One har et tydeligt E-Ink-display, hvor du nemt kan aflæse radonkoncentrationen direkte på måleren. Med den tilhørende Aranet Home-app kan du desuden følge målingerne på din smartphone og se udviklingen over tid.

Måleren viser blandt andet:

  • Aktuel radonkoncentration i Bq/m³

  • Gennemsnit over 24 timer

  • Gennemsnit over 7 dage

  • Gennemsnit over 30 dage

  • Temperatur, luftfugtighed og lufttryk

De farvekodede niveauer gør det nemt at få et hurtigt overblik over radonniveauet.

Ideel til kontrol og løbende overvågning

Radonniveauet kan variere betydeligt fra rum til rum og over tid. Med Aranet One kan du undersøge niveauet i forskellige dele af boligen og følge, hvordan det ændrer sig.

Den er særligt velegnet til:

  • Løbende overvågning af radon i boligen

  • Kontrol af radonniveauet i soveværelser, stuer og kældre

  • Opfølgning på radonsikrende tiltag

  • Overvågning af radon på arbejdspladser

  • Undersøgelse af variationer i radonniveauet over tid

Den batteridrevne konstruktion gør det nemt at flytte måleren mellem forskellige rum, og du behøver ikke tilslutte den til en stikkontakt.

Enkel installation og lang batterilevetid

Aranet One er klar til brug uden kompliceret installation. Du placerer blot måleren i det rum, du ønsker at undersøge, og følger målingerne på displayet eller i appen.

Med en batterilevetid på op til flere år kan måleren overvåge radonniveauet kontinuerligt uden hyppige batteriskift.

Tekniske specifikationer

  • Måleparameter: Radon

  • Måleområde: 0–4.000 Bq/m³

  • Opløsning: 1 Bq/m³

  • Første indikation: Efter ca. 10 minutter

  • Første pålidelige måling: Efter ca. 1 time

  • Nøjagtighed: ±10 % for gennemsnit over 24 timer, 7 dage og 30 dage

  • Display: E-Ink

  • Forbindelse: Bluetooth

  • App: Aranet Home

  • Strømforsyning: 2 x AA-batterier

  • Mål: 105 × 80 × 71 mm

  • Vægt: 220 g

Vigtigt om digital radonmåling

En digital radonmåler er et godt redskab til at følge radonniveauet og undersøge variationer over tid. Den giver hurtige indikationer og er særligt nyttig til kontrolmålinger og opfølgning på forbedringer.

Ønsker du en dokumenterende langtidsmåling af radonniveauet i din bolig, anbefaler vi radonmåling med sporfilm, hvor målerne analyseres på et akkrediteret laboratorium. En sådan måling foretages over mindst 60 dage i fyringssæsonen.

Er du i tvivl om, hvilken radonmåling du skal vælge? Kontakt os hos Radimet – vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning.

Du kan se vores øvrige radonmålere her.

Inkluderet i pakken:

  • Top digital radonmåler med en række avancerede funktioner
  • 2 stk AA batterier
  • Instruktionsmanual
  • Adgang til at kontakte os for hjælp til brug og fortolkning af resultater
100% sikker e-handel Vi beskytter dine data og behandler info fortroligt.
Gratis, sporbar returpakke Hurtig og sikker retur af målerne til laboratoriet fremfor alm. brev
Hurtig kundeservice Hurtigt svar på alle email henvendelser
Bedste radonmålere Vi sælger kun de bedste typer radonmålere

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til vores produkter eller radon generelt.

info@radimet.dk

71 99 29 01

Vores kunder siger

Vi har haft 2 små målere til at stå i 3 måneder og har så sendt dem ind til lab.Det har været meget nemt , der var svar et retur kuvert med sammen med målerne. Det har givet os en god og tryg følelse at have fået målt vores værdier, så behøver vi ikke gå og bekymre os om hvordan værdierne er og om de er for høje. Kan anbefales det er nemt .

Bente Nielsen

Hurtig ekspedition. Resultatet klar efter to uger. Meget fin dialog via mail og hjemmeside. Jeg kan naturligvis ikke kontrollere, om analysen er udført korrekt, men går ud fra, den er foretaget helt efter bogen.

Flemming Kristensen

Det var nemt at bestille målerne og der fulgte en simpel vejledning med. Efter endt måling var det nemt at sende målerne ind og der kom hurtigt svar.

Vickie Andersen

Foretag en radonmåling med en digital måler

Med en digital radonmåler kan du selv undersøge, om din bolig, arbejdsplads eller andetsteds har et for højt niveau af radon. Du kan også tjekke, om diverse tiltag til at nedbringe radon har den ønskede effekt. En digital radonmåler, ikke mindst af den kvalitet som Corentium Pro på siden her, kan give dig en ret præcis måling af radonniveauet i dit hjem.

Foretag dine målinger af radon med en digital radonmåler

Hvis du ikke vil vente et par måneder for at få et endeligt resultat af din radonmåling, er en digital radonmåler løsningen for dig. Det kan også være et fantastisk supplement til den mest anerkendte og pålidelige metode, som fortsat er radonmålebokse (sporfilm). Med den digitale måler kan du få svar stort set med det samme, og kan derfor prøve forskellige tiltag for at se, om du selv kan nedbringe niveauet af radon, hvis det er for højt.

De fleste digitale radonmålere er utroligt effektive samt nemme at have med overalt. Du behøver derfor ikke bekymre dig om, du kan finde plads til den, da den ikke fylder særlig meget. Når din digitale radonmåler har målt niveauet af radon i et stykke tid, vil du få vist en måling på den digitale skærm. Du vil kunne se dags, uge og månedsniveau samt eventuelle udsving over døgnets 24 timer. Du kan på denne vis aflæse, om radonkoncentrationen er forhøjet og hvor dette er tilfældet. Når du er færdig med at måle i et rum, kan du flytte den digitale radonmåler til det næste rum, som du ønsker at måle for radon.

Gode steder at placere din digitale radonmåler

Det er meget nemt at komme i gang, men en digital radonmåler skal ikke blot placeres et helt tilfældigt sted. Der er i hvert fald nogle enkle retningslinjer som bør overholdes for at få det mest præcise resultat.

Det er for eksempel vigtigt at radonmåleren ikke udsættes for overdreven varme, at den ikke er helt tæt på et elektrisk apparat (computer, fjernsyn, mikroovn, brødrister, elkedel eller lignende) samt kraftige luftstrømme (f.eks, lige ved et vindue eller gennemgangsdør. Dette kan forstyrre målingen og påvirke det endelige resultat.

Hvis du vil placere din digitale radonmåler bedst, kan du følge disse simple råd:

- Sæt måleren over halvanden meter fra vinduer, radiatorer, lamper samt diverse andre steder, hvor der er varme og luft.

- Undgå at placere radonmåleren i direkte lys fra solen.

- Placér ikke radonmåleren direkte på gulvet.

- Placér radonmåleren et stykke fra væggen, gerne ca. 25 cm.

- Placér radonmåleren omkring en halv meter fra blandt andet udsugning af luft og eventuelle ventilationskanaler.

Sådan får du en nøjagtig måling med digitale radonmålere

Selvom digitale radonmålere kan vise et resultat på meget kort tid, er det vigtigt at du lader den stå i et stykke tid. Fra omkring en uge og opefter er anbefalet da præcisionen her er væsentligt bedre.

For at få et mere nøjagtigt resultat, er det også fordelagtigt, hvis du måler niveauet af radon mere end ét sted. Du kan for eksempel placere en måler i stuen samt børneværelset hvis du måler i hjemmet eller på flere kontorer hvis du måler på en arbejdsplads. Det er bedst at placere måleren i rum, hvor du opholder dig mest. Derudover er det en fordel, hvis du finder ud af betydningen ved de forskellige målinger, så du ved, hvad du skal gøre, når du har fået det endelige resultat. For at du får et så præcist resultat som muligt, skal du placere den digitale radonmåler de steder, hvor radon kan trænge ind i hjemmet.

Kurven er tom